Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


September 2013


Bøgernes verden


I anledning af at den mangeårige forlægger Per Kofod trækker sig tilbage og overhænder sit forlag til Lindhardt & Ringhof, blev der den 28. august 2013 holdt et seminar under overskriften Bøgernes verden, og mere præcist omhandlende "- hvad det kræver at skrive og få udgivet og læst (kvalitets)litteratur, og hvordan vilkårerne ændrer sig." Forfatteren Martin Glaz Serup var en af talerne på seminaret, her er hvad han sagde:

CulturCronik:

Det er ikke nødvendigvis dårligt for kvalitetslitteraturen at den bliver marginaliseret; men det er dårligt for alle dem der så ikke kan finde frem til den længere, og for det samfund som den derfor ikke i så høj grad kan indgå i og være en evaluering af. Og det er jo ikke mindst ærgerligt for de mennesker i samfundet der ikke længere kan deltage i den undersøgelse der også er litteraturens (men ikke den eneste): Hvad er et menneske?

Fra ét perspektiv kan man sige: Litteraturen selv er der ikke så megen grund til at være nervøs for - den skal nok klare sig - og måske kan udgrænsningen i visse tilfælde endda medføre en form for radikalisering af udtrykket, ægte nybrud, mindre konformisme, vildere spring --- man kan tage vildere chancer når man ikke skal sælge det, når man ikke har en karriere at tage hensyn til og så videre. Disse afprøvende, eksperimenterende litteraturer er litteraturer der meget ofte også har med teknologi at gøre; de afprøver og udvikler nye formater, undersøger nye muligheder - også og ikke mindst indenfor produktion og distribution.

Tag som eksempel de europæiske avantgarder i 1910‘erne og 20‘erne eller den litterære undergrund, også hertillands, som den udviklede sig i 60'erne og 70'erne, eller tag de nutidige amerikanske poesiscener. Litteraturer der i sin samtid er relativt marginaliserede og isolerede, men som (litteratur- og kultur)historisk senere kommer til at få en ganske massiv betydning - både direkte og indirekte.

Men det gælder kun for den allermest eksperimenterende og nybrydende del af litteraturen; den spydspids som relativt sjældent finder mange læsere i sin umiddelbare samtid alligevel, og litteraturen er og kan være så meget andet og mere. Og det er dette andet og mere - noget af den litteratur der befinder sig de steder der blandt andet går under navnene vækstlaget og mellemlaget - der måske ikke i samme grad kan tåle og suge næring af udgrænsningen. Der er en risiko for at den bare bliver udgrænset. Og forsvinder.

Og derved er der en reel risiko for at læserne ‘uddør’ og litteraturen reelt mister (endnu) mere betydning. Det i sig selv behøver jo ikke at være en katastrofe, medmindre man, som jeg, mener at den gode litteratur rummer et helt unikt erkendelsespotentiale, at den kan noget særligt som ingen andre kulturfrembringelser kan; accelerere tanken og følelsen; sænke hastigheden; åbne for et utal af perspektiver; muliggøre en form for samtale på tværs af køn, kultur, sprog og århundreder. Men det vil blot være nogle af mine, næsten private, bud på hvad litteraturen kan - faktisk mener jeg at man skal vare sig meget for at ville instrumentalisere litteraturen eller kunsten, og insistere på dens nytte. Selv kunstens grundlæggende ‘unyttighed’ viser sig i denne (kapitalistiske) diskurs at gøre nytte i forhold til at lade folk op til at gå på arbejde og yde endnu mere og så videre.

Men det er en ekskurs, for at komme tilbage: I Bookseller i marts 2013 læste jeg en undersøgelse der hævdede at når en boghandel lukker overføres en tredjedel af salget til andre boghandlere, to tredjedele af bogsalget forsvinder. Noget tilsvarende kan man forestille sig gør sig gældende i forbindelse med læsere - man kan vinde dem og man kan tabe dem, og uanset vil det få konsekvenser for det kulturelle økosystem som den litterære offentlighed udgør, men hvis effekter og betydning rækker langt ud over litteraturens verden.

Hvis man skal tale om kvalitetslitteraturens kår i Danmark i dag, bliver man også nødt til at nævne den blomstrende og meget aktive del af forlagsbranchen, der ufortrødent holder fanen højt og både udgiver originale danske bøger og oversat litteratur - jeg tænker på forlag som: Basilisk (med Gyldendalpenge), (reaktiverede) Arena (med Gyldendalpenge 1983-1988), (reaktiverede) After Hand og (allerede hedengangne) Anblik (med Gyldendalpenge). Kvaliteten er uomtvisteligt i top - problemet er bare at alle - redaktører såvel som forfattere - arbejder stort set gratis og reelt gør det i deres fritid, imens de skal tjene deres penge andre steder.

Der er gode ting at sige om denne manglende ‘professionalisering’, men en total afprofessionalisering af den seriøse litteratur ville stille den - og os andre - i en meget sårbar, tilfældig og uheldig situation. En tysk forfatter, der både udgiver sin prosa på Suhrkamp og sin poesi andre steder, fortalte mig for nyligt at det efterhånden ikke er unormalt i Tyskland at man ikke har sin egen redaktør, man kan sparre og gå igennem sit manuskript med. Hvis det er sandt, får dét vel direkte konsekvenser for den litteratur der bliver skrevet, allerede inden den når ud til læserne.

Litteraturen har altid hængt sammen med sine institutioner.

En meget vigtig sådan, i det litterære system, er den virkelig gode kunststøtteordning vi har i Danmark; den er effektivt med til i perioder og i nogen grad at frisætte forfatterne fra Markedet, så de, for eksempel, som nogle af de få, kan stille sig uden for det et øjeblik. Hele opbygningen af det nuværende kunststøttesystem hænger snævert sammen med 50‘ernes og 60‘ernes udviklingen og opbygningen af velfærdsstaten, hvor man blandt andet ser kunst og litteratur som velfærd, altså som andet end konsum, næsten: som noget vi dårligt kan leve foruden.

Blandt andet takket være kunststøtten udkommer der meget og meget forskelligt litteratur af høj kunstnerisk kvalitet i Danmark i dag; både på de største, de mellemste og de mindste forlag. Men ikke nok mennesker ved det! Og litteraturen bliver ikke taget alvorligt nok som andet end konsum - tror jeg - ikke bredt nok ihvertfald. Ikke som tænkning. Der er vældig meget bogstof i aviserne, for eksempel, men er der særlig meget litteraturstof?

Det er der til gengæld - og af gennemgående høj kvalitet - i tidsskrifter som Trappe Tusinde, Passage, Kritik, Den Blå Port, Hvedekorn, Standart, Salon 55, Slagtryk, Morgenrøde, Kultur og Klasse, Synsvinkler, Vagant (N), OEI (S), Kritiker (S/Nor), Edda (N/Nor), Promenaden og diverse andre litteraturblogs. Alle har de det tilfælles at de blandt andet beskæftiger sig indgående med den nyere danske litteratur. Men hvad nytter det, hvis folk ikke aner at de findes? Og hvorfra skulle de vide det, når nye tidsskriftsnumre for eksempel kun sjældent bliver anmeldt i aviserne? Og når bibliotekerne centraliserer deres abonnementer i de respektive kommuner og når det er de færreste boghandlere der har litterære tidsskrifter på hylderne?

Hvis jeg skal pege i én bestemt af flere mulige retninger som en art svar til oplægget om "- hvad det kræver at skrive og få udgivet og læst (kvalitets)litteratur" i Danmark i dag, vil jeg pege på den litterære offentlighed - altså hele kredsløbet omkring diverse litterære mødesteder; tidsskrifter, aviser, biblioteker; og litteraturkritik og -formidling ikke mindst. Den litterære offentlighed i bestemt ental er en udsat størrelse, den er direkte truet. I de bredere medier er bøgerne og litteraturen ofte henlagt til mere specialerede magasiner, der måske henvender sig til de på forhånd interesserede - men jeg mener at litteraturen må ud af reservaterne; ud i nyhedsstoffet for eksempel, og ud i berøring med alt det som litteraturen allerede handler om: nemlig hele livet.

Man må turde at tage litteraturen alvorligt, og det betyder ikke mindst at man må tage samtalen om og med den alvorligt. Og selvfølgelig skal disse samtaler såvel som litteraturen selv, være både synlig og tilgængelig for hvem som helst, og til at finde frem til, også selvom man ikke er fagekspert og også selvom man interesserer sig for noget andet.

Martin Glaz Serup

Søndag Aften 09/2013       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2012






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2013 Søndag Aften.. All rights reserved.